Nyhedsbrev #11

Nynne Kegel|

NYHEDSBREV #11

LOENSTRUP SMYKKE DESIGN

1000 traner og et ønske om fred
1000 traner og et ønske om fred

Tak for et fantastisk 2024 og på gensyn i 2025

Så er det blevet tid til årets sidste nyhedsbrev fra Loenstrup Smykke Design. Vi håber, I er kommet godt gennem julen og har fået en masse flotte smykker i julegave.

Endnu et år går på hæld, og her ved afslutningen af 2024 kigger vi tilbage på et år fyldt med uforglemmelige øjeblikke, kreative højdepunkter og inspirerende møder med jer alle.

Hos Loenstrup Smykke Design har 2024 været præget af både tradition og fornyelse. Jeres engagement har igen og igen mindet os om, hvorfor vi gør det, vi gør: Skaber smykker med sjæl og historie, inspireret af den rå og skønne natur ved Vesterhavet.

Jubilæumsåret i tilbageblik
Dette år markerede en særlig milepæl for os: 10 år siden åbningen af vores butik og værksted i Lønstrup. I påsken fejrede vi vores jubilæum med en uge fyldt med smil, glade gensyn og introduktionen af årets nye smykkekollektion. Hver detalje i kollektionen var skabt med tanke på vores omgivelser – fra havtornens elegante silhuet til bølgernes kraft og perlernes elegance.

Det var også i jubilæumsugen, vi kunne byde jer velkommen til et magisk perle-event med vores leverandør Kira Høg Kampmann fra Marc’Harit. Mange af jer fik en dybere forståelse af perlernes rejse – fra havets dybder til smykkernes unikke udtryk – og jeres spørgsmål og fascination gjorde det til noget helt særligt.

Jubilæumsbillede 1 Jubilæumsbillede 2
Jubilæumsbillede 3 Jubilæumsbillede 4
Året i billeder 1
Året i billeder 2

1000 traner og et ønske om fred
En anden rørende oplevelse var projektet ”1000 traner og et ønske om fred”. De 1000 traner har skabt en magisk atmosfære i vores butik, som vi tager med os som et fantastisk minde i årene fremover. En speciel tak til alle jer, der deltog med kreative hænder og åbne hjerter. Når vi ser tranerne pryde butikken, mindes vi de håb og drømme, vi deler.

Tillykke til Kristina, der nu har et særligt minde fra vores fælles ønske om fred.

Traner 1 Traner 2
Traner 3 Traner 4
1000 traner og et ønske om fred
1000 traner og et ønske om fred

Musik og kunst: Lønstrup Festival 2024
I 2024 havde vi også æren af at være en del af Musik og Kunst - Lønstrup Festival 2024. Det var her, vores Lønstrup blev forvandlet til en intim og stemningsfuld koncertsal med et væld af unikke musikoplevelser.

Tak til Søren Krogh, Emil Kobber, Daniel Jul Andersen, Twang, MC Hansen og The Mukherjee Development for nogle uforglemmelige timer i vores orangeri.

Festivalen var en påmindelse om, hvordan musik og kunst forbinder os, og vi glæder os allerede til at invitere jer til endnu flere kunstneriske oplevelser i det nye år.

I kan godt begynde at glæde jer til årets koncerter, der finder sted den 29. og 30. maj 2025.

Koncert i orangeriet
Koncert i orangeriet

Mod 2025 med fornyet energi
I året, der kommer, vil vi tage hul på nye spændende projekter, der allerede ligger som skitser i vores værksted. Foråret byder blandt andet på en ny smykkekollektion, som vi glæder os til at løfte sløret for.

Tak for jeres støtte og passion
Vi er dybt taknemmelige for, at I har valgt at være en del af Loenstrup Smykke Designs rejse. Uanset om I har været her for at finde gaver, forkæle jer selv eller blot nyde stemningen i vores butik, har I været med til at holde passionen i vores håndværk levende.

Lad os sammen gøre 2025 til endnu et mindeværdigt år, hvor smykker fortæller historier og skaber forbindelser – til jer selv, til naturen og til dem, I holder af.

Med ønsket om et lykkebringende nytår og på gensyn i Lønstrup i 2025,

Jesper & Nynne
Loenstrup Smykke Design
Rubjergvej 34, Lønstrup
9800 Hjørring

www.nynnekegel.dk

Design By Nature - Made By Nynne Kegel

Appetitvækker fra Loenstrup Smykke Design og Marc'Harit
En lille appetitvækker fra Loenstrup Smukke Design og Marc'Harit
Tahitiperler med søpindsvinlås i 14 karat rødguld og brillant
Tahitiperler med søpindsvinlås i 14 karat rødguld og brillant.
Havtorn armring i 14 karat rødguld med brillanter

Havtorn armring i 14 karat rødguld med brillanter - lavet af Loenstrup Smykke Design - Nynne Kegel

DKK 20,140.00 - DKK 33,635.00

Tidevand armring i 14 karat rødguld

Tidevand armring i 14 karat rødguld - lavet af Loenstrup Smykke Design - Nynne Kegel

DKK 56,000.00

Søpindsvin halskæde i oxyderet sterlingsølv med guldfatning

Søpindsvin halskæde i oxyderet sterlingsølv, med zirkonia og guldfatning i 14 karat guld - lavet af Loenstrup Smykke Design - Nynne Kegel

DKK 2,950.00

Søpindsvin ørehængere

Søpindsvin ørehængere i sterlingsølv, rødguld og hvidguld - lavet af Loenstrup Smykke Design - Nynne Kegel

DKK 1,150.00 - DKK 10,840.00

10 års jubilæum
10års jubilæum
Loenstrup Smykke Design
Tilbage til bloggen

Skriv en kommentar